Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagrytme / ugerymte for Børnehaven

Hverdagen i børnehaven

Kompetencer gennem leg

I børnehaven møder vi børnene gennem en legende og kreativ tilgang, som er med til at udvikle børnenes kompetencer.

Vi er ’legesyge’ – både ved selv at lege med og deltage i børnenes lege og ved at bidrage til deres lege, så alle børn oplever at være en del af børnefællesskabet.   

Læring gennem temaer og aktivitet

I børnehaven arbejder vi meget med drama, kunst, kulturhistorie og musik. Her får børnene erfaringer med at udtrykke sig både personligt og kreativt, og vi ser, hvordan børnenes nysgerrighed styrkes og blomstrer i de kreative processer.

Vi får ofte besøg af kunstnere, som beriger os med nye indtryk, og vi samarbejder også med kulturinstitutioner, hvor vi sammen med børnene inspireres gennem teater, film, musik og kunst.

I børnehaven bliver det omsat til sjove og fantasifulde lege for børn og børn imellem og mellem børn og voksne. De mange sanseindtryk er stærke elementer for at skabe læring og begejstring hos børnene.

Dagplejerne og børnehaven har aktiviteter hele året rundt ud fra temaerne natur og kulturelle udtryksformer. Her er krop og bevægelse altid en del af aktiviteterne.

En god start på livet

Vores fælles værdier for dagplejen og børnehaven er: Respekt, omsorg, tolerance, glæde, fællesskab og tryghed.

Vores fokus ligger på det kulturelle og på at give børnene en god start på livet gennem læring om bevægelse og sund kost, som er et vigtigt for børnene i deres videre vej frem i livet.

Børnehaven har en sund kostprofil, og sammen med forældrene sætter vi rammer for børnenes kost.

Samarbejde

Vi er meget opmærksomme på gode overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til SFO/Skole. Når børnene skal i gang med noget nyt, er det vigtigt for os, at de kender til alt det nye - både de fysiske rammer, men også til de nye pædagoger/lærere.

Vi arbejder også tæt sammen med de lokale foreninger (borgerforum, sportsklubber), hvor vi støtter børnene i at opbygge en fritid med gode og sunde interesser.børnehave